Mål
Vores arbejdsmetode tager udgangspunkt i at koble læring tæt sammen med handling, fordi vi skal handle for at kunne forstå.
Det er vores mål, at beboerne får mulighed for at udvikle egne kompetencer under den opgave der tildeles eller vælges. Dette opnås blandt andet ved at flette undervisning i praktisk i almen viden ind i arbejdsopgaven. Vi laver ture, der har relevans for vores interesseområder.
Det er vores mål, at der gennem arbejdet i dagbeskæftigelsen skabes mulighed for personlig udvikling for den beboer. Vi vægter at beboerne oplever succes gennem sine arbejdsopgaver for derved at udvikle selvværd og selvtillid.
Vi ønsker at gøre brug af naturens rum, hvor der er højt til loftet og mulighed for forskellige sanseoplevelser.
Vores arbejdsopgaver tilrettelægges i høj grad efter årets gang og vi udnytter den glæde og tilfredsstillelse som arbejdet i naturen kan bidrage med, eksempelvis når vi dyrker grøntsager og arbejder i skoven.
I forhold til konflikter tilstræber vi medarbejder at vi hurtigst muligt får talt om problemer og løser dem. Dette giver os mulighed for at løse konflikter og sikre at hver enkel føler sig respekteret og føler sig som en del af fælleskabet. Det er vores erfaring at vi har langt færre konflikter med og mellem beboerne, når vi arbejder og benytter os af naturens mange muligheder og får brugt vores energi på nogle meningsfyldte opgaver.